Det er da dejligt

Som sagt er det ikke kun hårdt at blive bonusmor, det er nemlig også lige præcis dét – en bonus. Heldigvis opvejer alle de gode dage og hyggelige stunder jo det negative.
Jeg mener nu heller ikke, at det som sådan er negativt at være bonusmor, men jeg mener, at vejen til en velfungerende sammenbragt familie og at åbne sine arme for to “fremmede” børn kan være fyldt med udfordringer, der er vanskelige og skaber nogle negative følelser. Hvis man til gengæld formår at overkomme og løse disse udfordringer, kan man opleve en masse glæde og kærlighed.

Det er jo klart, at man aldrig kan erstatte børnenes rigtige forældre, og det er bestemt heller ikke meningen. Men den accept og kærlighed jeg får fra børnene, får mig til at synes, at det er det hele værd. Ligesom man som bonusmor skal rumme børn, der ikke er sine egne, skal børnene jo også rumme forældre, som ikke er deres egne.
Fra første dag er jeg blevet taget imod med kyshånd fra børnenes side, og de italesætter også, at de er glade for, at jeg er kærester med deres far. De vil sågar gerne have, at vi bliver gift (host host, læser du med skat? 😉) og det, synes jeg, er en stor rummelighed fra deres side. At de ønsker, at se deres far gift med en anden end deres mor. At de er så glade og trygge ved mig, at de, hvis de selv kunne vælge, stadig vil have, at jeg er deres familie. Det er en skøn følelse at få så tæt et forhold til børn, der ikke er sine egne.

Desuden elsker jeg, at vores søn har fået lige netop dem som storesøskende. Det er jeg faktisk på en måde lidt stolt af, og jeg er sikker på, at han kommer til at se så meget op til dem. Selvom jeg tidligere har skrevet, at jeg mangler overskud til dem, så føler jeg mig også samtidig mere forbundet til dem end før, og jeg føler mig på en måde mere afslappet omkring dem. Før i tiden kunne jeg have svært ved at lytte til mine egne behov, såsom hvis jeg ikke havde overskud til leg mm. Jeg var på en måde bange for, at de ville stoppe med at kunne lide mig, hvis jeg afviste dem i leg og hygge og lyttede til mine egne behov. Men nu hviler jeg så meget i mig selv og vores forhold til hinanden, og det er dejligt. Det gør ligesom det hele lidt mere ægte.