Jeg har før skrevet om manglende overskud til de store børn, efter jeg har født. Jeg har egentlig gået og ventet lidt på, at det skulle komme tilbage af sig selv, men det er som om, at det ikke rigtig sker – nærmere det modsatte faktisk. Det gør mig selvfølgelig super ked af det, og jeg har haft en mindre krise over det her i weekenden. Det kommer ikke tilbage, medmindre jeg gør noget for det, har jeg indset. Næste gang børnene kommer hjem til os, skal lillebror døbes, så der har vi ikke så vanvittig meget tid pga. forberedelser og så den store dag. Jeg har alligevel besluttet mig for, at jeg en af dagene vil tilbringe noget tid med dem,...

Til januar kommer der ændringer i samværet, hvilket betyder, at vi skal have børnene en uge af gangen i stedet for 5 dage. Siden jeg fandt sammen med min kæreste, har jeg hele tiden vidst, at det skulle ske en dag, og det har jeg haft det fint med. Men efter det rent faktisk er aftalt, begynder jeg virkelig at tænke over det, og hvordan det mon bliver. For at være helt ærlig så er jeg nervøs… Nervøs for hvordan jeg kommer til at tackle det. Jeg er nået til sådan et godt sted i min tilværelse som bonusmor, og jeg er nervøs for, hvordan jeg kommer til at tage ændringerne. Et eller andet sted er jeg bange for, at...

Selvom det er blevet betydeligt nemmere og dejligere med tiden at være bonusmor, har jeg stadig dage, hvor jeg synes, det kan være svært. Dage hvor jeg bliver jaloux eller ked af min kærestes fortid, som jeg ikke er en del af. På de dage er det vigtigt for mig at fokusere på alt det gode, selvom det kan være svært at vende de tanker til noget positivt. Som regel er det bedst for mig, hvis jeg starter med at få snakket ud om mine følelser – allerede dér får jeg det bedre. Og derefter tænker jeg på alle de gode oplevelser, jeg har med børnene, hvor langt jeg er nået, og så siger jeg et stort og rungende PYT!...

I skrivende stund sidder jeg lige og holder en pause fra min gåtur med baby, og det giver god tid til at tænke. Jeg tænker over, hvor meget mit liv har ændret sig de sidste 3 år, og hvor meget jeg har ændret mig. Ifølge “planen” skulle vi ikke have haft børnene hele ferien, men kun til tirsdag og så igen fredag. Istedet har vi valgt at få dem hele ugen, og så er vi taget i sommerhus. Skide hyggeligt. Men når jeg sidder her og tænker 2 år tilbage, kan jeg huske, hvor meget jeg kæmpede, når der blev mere samvær end aftalt. Jeg husker knuder i maven, dårligt humør og tårer. Jeg blev ked af det, fordi jeg...

I går blev der vist et program (jeg tror, det var på TV2), hvor børn fortalte om de svære følelser, der følger med, når mor og far bliver skilt og får nye kærester. Jeg så det med min kæreste, og vi var meget rørte over, hvor stor en sorg det var for børnene. Det fik mig til at tænke over, at jeg faktisk aldrig har brugt meget tid på at tænke over, hvordan mine bonusbørn har det med, at deres forældre er skilt, og begge har nye kærester. Og nu også en ny lillebror. Jeg har brugt min energi på at tænke på, hvordan JEG har haft det, og hvordan JEG har kunne tackle og forbedre mine følelser i forhold...