Det gør mig ked af det

I går snakkede min kæreste og jeg om, hvordan vores baby mon bliver. Vi håber selvfølgelig, at han bliver nem og med et sovehjerte som hans mor og far 😉 Men i den forbindelse fortalte min kæreste mig om hans ældste søns sovevaner og andre sjove ting, han gjorde, da han var en lille bebs, og ja, så kan jeg altså ikke lade være med at blive lidt ked af det. Jeg bliver ked af det, fordi jeg bliver mindet om, at jeg ikke kendte børnene dengang, og der er mange år af deres liv, som jeg aldrig kan blive en del af. Jeg ville have elsket at kende dem som babyer og små rollinger og se og opleve med egne øjne, hvor søde og sjove de har været, kendt til deres vaner, haft indflydelse på deres små år. Ja øv, så føles det altså som en lille mavepuster og reminder, at jeg ikke er deres ‘rigtige’ forælder.

Min kæreste har lovet mig, at han vil finde videoer og billeder frem fra dengang, de var små, og så kan vi se det allesammen. Det må vist være det næstbedste 😉