Fremtidsdrømme

Jeg har en drøm om, hvordan mit forhold bliver til børnene i fremtiden. Jeg er udmærket klar over, at jeg ikke er deres mor, og den rolle vil jeg aldrig prøve at tage, da den jo er besat 🙂 Dog ser jeg stadig mig selv som en vigtig forælderrolle i deres liv, og jeg håber, at jeg fortsætter med at være vigtig for dem, når de bliver ældre.

Jeg håber, at de vil bruge mig, når de har det svært, og jeg håber, at de vil dele deres glæder med mig. Jeg kan lige forestille mig, at lillepigen og jeg sidder på café og får os en ordentlig tøsesludder, når hun er ældre. Jeg ville elske at have et ”mor-datter-veninde” forhold til hende. Jeg er klar over, at jeg nok kommer til at falde lidt mere ind i veninde-kategorien, og det har jeg det helt fint med. Jeg går meget op i at snakke med hende, når hun bliver ked af det, så hun forstår, at hun kan snakke med mig om alt, og dette nævner jeg også tit for hende. Hun plejer som regel også helst at ville snakke med mig, og de gange hvor far dur, trækker jeg mig tilbage, for der skal også være plads til, at de to kan dele noget som far og datter.

Jeg tror, min kæreste har det med at overlade meget med lillepigen til mig, da han tit har sværere ved at forstå pigers sind, hvor jeg jo er mester, da jeg kan kende mange af hendes reaktioner i mig selv, hehe (stakkels min kæreste nogle gange med to hysteriske tøser) 😉

Jeg drømmer også om at få et dejligt og tæt forhold til vores store dreng. Jeg har allerede et rigtig godt forhold til ham, men der er altså bare ingen, der slår hans far, haha. Derfor er det også meget min kæreste, der tager de lidt mere tunge og dybe samtaler med ham, da han nemmere åbner sig op over for sin far. Jeg griber dog de gange, han viser, at han gerne vil have en dybere samtale med mig, eller han vil fortælle mig noget, der har gjort ham sur eller ked af det, men de gange hvor han virker tilbageholdende, lader jeg som regel far tage over, da jeg ikke ønsker at presse ham til noget, han føler sig utilpas med.

Det har generelt også været lettere for mig at få et tæt forhold til datteren, da vi jo begge er piger, og hun altså opsøger mig meget mere, end hun opsøger sin far. Bliv endelig ved med det tullepigen 😉

Når jeg tænker over det, så forestiller jeg mig virkelig, at jeg er den der super seje, unge bonusmor (sjov fact: der er ligeså meget aldersforskel på min kærestes søn og mig, som der er på min kæreste og jeg, haha). Jeg kommer jo totalt til at kunne relatere mig til dem, når de er teenagere… Eller hva? Er jeg bare mega naiv nu? Jeg bliver sikkert lige så irriterende som alle andre forældre 😀