At være skide jaloux

Jeg vil ikke mere

IMG_1578De sidste par uger har været uendelig lange og alt for hårde. Min graviditet har været rimelig nem taget alt i betragtning, men nu hvor der er 2 dage til termin, er jeg ved at gå til. Jeg vil ikke være gravid mere! Det hænger mig virkelig langt ud af halsen. Jeg sidder mere på toilettet, end jeg ligger i min seng, føler jeg. Jeg tisser MINIMUM 8 gange på en nat. Når jeg endelig er faldet i søvn, vågner jeg, fordi jeg ikke kan vende mig eller jeg får den sygeste plukve, hvor jeg må ligge og beherske min vejrtrækning. The struggle is real! Haha. Udover det, så er mit humør så utilregneligt. Jeg føler mig så irriteret hele tiden, og det går desværre ud over dem omkring mig (undskyld). Som min bonusdreng så fint sagde til mig Naja, du er næsten aldrig sur og det er dejligt, men du er altså hidsig. Men det må du jo godt være, for du er gravid. Hehe, han ved, hvad det handler om. Heldig pige der en dag skal gøre ham til far.

Vi er virkelig allesammen så klar til at se baby. Jeg glæder mig helt vildt til at se børnene med deres lillebror. De bliver de bedste store søskende, og det er altså én af de MANGE bonusser, der er ved bonusbørn.

I dag skal de hjem til deres mor igen, og vi kommer til at savne dem! Men jeg må indrømme, at jeg også suger alt, hvad jeg kan ud af de dage, hvor det kun er min kæreste og jeg, for lige om lidt vil vi altid som minimum være tre. Hvor er det vildt og dejligt.IMG_1584

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At være skide jaloux