Når grænserne bliver overtrådt

Når man bliver kærester med en far, får man mange af sine personlige grænser krydset, og det er jo ganske normalt. Man har nemlig ingen anelse om, hvad man går ind til, selvom mange siger anderledes. Derfor er det med at prøve sig frem i starten for at finde ud af, hvad man kan holde til i det sammenbragte. Nogle gange er det ikke slemt at få en grænse krydset, måske fordi den er til at rykke med. Men så er der de gange, hvor grænsen er så hårdt optegnet, at man kan få helt ondt i maven, hvis den bliver krydset! Og sådanne har jeg oplevet og oplever til dels stadig. Det er vigtigt for mig at få gjort noget ved det med det samme, hvis jeg føler, at en af mine grænser bliver overtrådt. Det kan være, at en snak med min kæreste er nok, eller at der decideret skal ske nogle ændringer.
Jeg har f.eks. fra starten af haft det svært, når børnene sov, tumlede eller puttede i vores seng. Jeg kunne få så ondt i maven over det, men jeg gjorde ikke noget ved det, for jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, og jeg følte ikke, at jeg kunne tillade mig at nægte adgang til sengen, når vi ikke boede sammen endnu. En dag blev det bare så slemt, at jeg kunne bryde helt sammen over det, og derfor blev vi nødt til at sige, at vores seng er vores seng, og der skal ikke ligge andre end min kæreste og jeg i den.
Jeg tror, at grunden til, jeg har haft det så svært med det er, at sengen er et meget intimt sted for mig, og derfor har det ikke føltes rart, at der lå andre i den. Derudover er sengen mit helle, hvis jeg bliver træt, eller har brug for en pause.
I starten nægtede jeg fuldstændig adgang til sengen, for det var det jeg havde brug for. I den sammenbragte familie snakker man så meget om at lytte til barnets behov, og det skal man bestemt også, for det er jo vigtigt, at de trives og har det godt! Men jeg vil have lov til at sige, at jeg føler, at mine behov og min trivsel er lige så vigtig, og det HJALP, at der blev lyttet til mig og gjort noget ved det. Herefter har jeg nemlig kunne tage det i mit eget tempo, og selv have kontrol over, hvornår børnene kom ind i sengen. Jeg er af den støbning, at jeg godt vil udvikle mig, for jeg bryder mig ikke om, at der skal være ting eller situationer, der kan påvirke mit humør SÅ meget, som det gjorde. Mit mål har derfor været, at jeg skulle blive okay med, at børnene befandt sig i vores seng.
I dag får jeg ikke ondt i maven, hvis de kommer ind i sengen for at sige godmorgen. Nogle dage kan jeg tilmed synes, at det er hyggeligt. Jeg er dog stadig ikke glad for, at der bliver brugt for meget tid i sengen, men jeg er generelt bare lidt sart med min seng. Desuden er der jo masser af andre senge i lejligheden at være i, hvis det er fordi, man har brug for det 😊

I starten af et forhold er det svært at sige, hvilke ting man ikke føler sig tilpas ved. Det er noget man finder ud af efterhånden som situationer opstår. Et godt råd er at slå ned på det med det samme og finde en løsning i fællesskab, så ingen skal gå rundt med ondt i maven og føle, at deres grænser bliver overtrådt. Desuden, mener jeg, at det er vigtigt, at der bliver lyttet til begge parter – også selvom man ikke forstår den andens følelser, så er det vigtigt at acceptere dem.