Et tabubelagt emne

Tanker om ankomsten på lillebror

Terminen nærmer sig med hastige skridt. Den 5. august har de kloge sagt, at han får fødselsdag. Eller i hvert fald deromkring. Jeg har haft og har stadig en del bekymringer – eller idéer og forestillinger om, hvordan livet kommer til at være med et fælles barn, en lillebror til de to store. Min kærestes søn er meeega fars dreng, og deres forhold er simpelthen så skønt, og de minder om hinanden på rigtig mange punkter. Han nævner ofte, når han er hjemme ved os, at han ville ønske, han kunne være der mere (Vi har en 5/9 ordning med 5 dage til os), for han elsker virkelig sin far og at være sammen med ham. Og det er gengældt, selvfølgelig. Jeg kan ikke lade være med at gøre mig nogle forestillinger om, hvordan det bliver, når storebror skal have en lillebror – ikke en lillesøster, men endnu en lille dreng, som endda får lov til at være sammen med sin far hele tiden. Jeg er på en måde bange for, at storebror skal komme sig til at føle sig jaloux på lillebror, fordi han må være ved far hele tiden, og storebror ikke selv må. Jeg elsker tanken om, at vi skal til at være en rigtig familie, og at lillebror knytter mig til storebror og storesøster på en helt anden måde end hidtil. Men jeg hader tanken om, at vores lille familie kun er på ”deltid”. Jeg frygter, at storebror og storesøster kommer til at føle sig ekstra meget som skilsmissebørn, fordi de får en lillebror (de har ikke nogle søskende på deres mors side, så det her er deres første), der får lov til at være sammen med begge sine forældre hver dag. Det er jo en hver barns drøm at have sin mor og far sammen, så man ikke altid skal undvære og savne den ene. Det er vigtigt for mig, at der stadig bliver gjort plads til de to store, når lillebror kommer, men samtidig skal lillebror heller ikke føle sig overset og ”straffes” for, at han ser sin far og mor hver dag. Jeg er virkelig typen, der har brug for at forventningsafstemme, og jeg har udsat min stakkels kæreste for alle mulige potentielle situationer og scenarier, der kan opstå – bare så jeg allerede nu ved, hvordan vi nogenlunde skal håndtere eventuelle konflikter. Haha, jeg er seriøst for meget nogle gange, og det ved jeg godt! Jeg tror, det bedste er at tage det, som det kommer, og jeg skal vist øve mig på at lade være med at vride mit hoved med noget, der ikke er aktuelt endnu.

Når alt kommer til alt, så er jeg det meste af tiden sikker på, at vi får det så herligt og storebror og storesøster kommer til at elske at få en lillebror. De glæder sig allerede rigtig meget og taler om det nærmest dagligt. Jeg elsker, at jeg kan dele den her oplevelse med dem, og at de kan følge med i den her smukke rejse om, hvordan deres lillebror kom til verden. Og hvis der skulle komme bump på vejen, så løser vi dem til den tid. Dog kan jeg stadig ikke lade være med at gøre mig forestillinger om, hvordan det bliver. Er det ikke bare en kvindeting? Hehe.IMG_1201

2 kommentarer

  • Christina

    Hej😊 Selvfølgelig er det ik sundt at overtænke enhver situation …men lige her synes jeg bestemt at det er det helt rigtige du gør. Der vil nemlig komme et helt hav at følelser med den lille ny’ ankomst og det er da bedre at være så forberedt som man nu kan og ha’ snakket tingene igennem – forventningsafstemme- så I kan handle inden alt går i hårknude! Du er jo også førstegangs fødende..og kan slet ik’ forstille dig( med god grund) hvordan dine hormoner og følelser kommer til at rase rundt i kroppen efter du har født. Så 👍👍👍 for dig fordi du tager tingene op nu! Hilsen en mor til fire (to fædre) og bonusmor for en dreng og hans søster ( min kærestes tidligere bonusbarn) 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Naja

      Hej, og tak for din kommentar 😊 Det er nemlig også kombinationen af, at jeg ingen anelse har om, hvordan det bliver at få min egen. Men man kan jo lige så godt forberede sig så godt som muligt, hehe 😉 Rigtig god dag til dig og din moderne familie.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et tabubelagt emne