Det sagde du bare ikke!

Jeg er tilbage! Opdatering på 7/7

Først må jeg lige undskylde for mit fravær. Jeg har ikke følt mig særlig inspireret til at skrive, og så har jeg virkelig brugt tid på bare at være i familien. Vi er jo som sagt begyndt på 7/7, og helt ærligt så har det været lidt af en udfordring for mig. Selvom det kun er 2 dage mere, så kan de 2 dage virkelig mærkes.
Vi er selvfølgelig allesammen opmærksomme på, hvordan børnene reagerer, da man ofte kan læse artikler, der fortæller, at 7/7 ikke er en god idé, da børnene kan føle, at de ikke rigtig har ét hjem. Jeg er helt sikker på, at det sagtens kan løses, så det fungerer super godt for alle parter. Dog mener jeg, at det kræver et lidt tættere samarbejde med den anden forælder end hidtil. Ikke at vi skal spise sammen hver weekend og tage på rejser sammen. Ikke den slags tæthed, men at det er vigtigt at tage en snak om børnenes velbefindende løbende, at man kan snakke om, hvordan hver hjem tackler visse situationer osv. Planen med dette er, at man kan gøre det klart for børnene, at der så vidt muligt er én måde at gøre tingene på. ALT skal selvfølgelig ikke være ens i de to hjem – det kan det jo aldrig blive, da vi er meget forskellige mennesker, og det skal der være plads til. Personligt synes jeg, at den her sammenbragte konstellation er 1000 gange nemmere og dejligere, når der er et fornuftigt samarbejde imellem forældrene. Og jeg synes også, det er blevet nemmere for MIG, efter jeg er begyndt at tage mere del i samarbejdet. Det kan selvfølgelig variere fra familie til familie, hvad der fungerer.

Nu er vi på vej i sommerhus med alle ungerne, hvor vi skal hygge i et døgn, og jeg blev lige ramt af en totalt lykkerus over, hvor heldig jeg er med vores familie og vores børn. Disse øjeblikke gør jo det hele værd ❤

img_1811

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det sagde du bare ikke!