Væk med mor-kroppen!

Jeg er medlem af en stor terminsgruppe på Facebook og mødes derudover med min mødregruppe 2 gange i ugen, og jeg har bidt mærke i en ting for nyligt. Hold da op, hvor har vi nybagte mødre travlt med vores kroppe. De fleste (inklusive mig selv) er utilfredse og vil gerne enten tabe sig eller strammes op. Jeg selv begyndte også at træne 1,5-2 mdr efter fødslen, for jeg var skræmt fra vid og sans med, at jeg skulle ende med en “mor-krop” som 23-årig.
Udover den normale selvkritik, så synes jeg faktisk også, at de sociale medier bidrager til at forstærke ens selvbillede (jeg skal gøre det kort, da man jo kan diskutere sociale mediers indflydelse på selvbilledet fra nu og frem til nytår). Jeg begyndte at følge mange gravide, da jeg selv var det, og gerne nogen der inspirerede til en sund og aktiv graviditet, da man jo så kunne håbe, at det ville smitte af på en selv (det gjorde det ikke, skal jeg hilse at sige, men det er en anden snak 😉). Efterfølgende har jeg været vidne til, hvordan deres kroppe få uger efter fødslen fandt tilbage til udgangspunktet, og så begyndte sammenligningen jo. Jeg var ikke i nærheden af at være af med resterne af graviditeten og følte pludseligt, at jeg havde så travlt med at nå det, for jeg skulle i hvert fald ikke være den eneste med løs maveskind og slappe mavemuskler.
Det mine tanker kredser om nu er, om det er positivt eller negativt at have travlt med at komme i gang med træning. Selvfølgelig er det vigtigt at være sund og aktiv, men er det virkelig vigtigt at være sund og aktiv med det formål at tabe sig og strammes op kun få måneder efter en fødsel? Hvis man lige tænker over det i 2 minutter, så er det jo helt vildt, hvad kroppen skal igennem på ganske kort tid. En graviditet er hård, og ALT bliver omrokeret, skubbet til, udvidet og revet fra hinanden for at skabe et lille liv – for derefter at gå igennem en fødsel, som for mange kan tage uger at komme sig over. Det er jo egentlig GANSKE naturligt, at maven hænger og flagrer lidt, at ballerne er sunket og hofterne blevet bredere. Det er jo altsammen følgerne af at kreere et nyt liv. Jeg ville i hvert fald ønske, at mange nybagte mødre (også mig selv) ikke følte så stort et pres om at nå tilbage til kroppen før graviditeten, for vi er fandme da for seje! Og vores “nye” kroppe er et bevis på, at vi har skabt et liv. Et rigtigt lille menneskeliv. Hvis det ikke er sejt, så ved jeg fandme ikke, hvad er ❤️

2 dage efter går jeg i naturlig fødsel. 11 dage over tid. Tænk engang at jeg dengang var fuldstændig uvidende om, hvem det var, jeg skulle være mor for.