Skal jeg så starte forfra?

Til januar kommer der ændringer i samværet, hvilket betyder, at vi skal have børnene en uge af gangen i stedet for 5 dage. Siden jeg fandt sammen med min kæreste, har jeg hele tiden vidst, at det skulle ske en dag, og det har jeg haft det fint med.

Men efter det rent faktisk er aftalt, begynder jeg virkelig at tænke over det, og hvordan det mon bliver. For at være helt ærlig så er jeg nervøs… Nervøs for hvordan jeg kommer til at tackle det. Jeg er nået til sådan et godt sted i min tilværelse som bonusmor, og jeg er nervøs for, hvordan jeg kommer til at tage ændringerne. Et eller andet sted er jeg bange for, at jeg skal starte forfra med en masse af de følelser, jeg har fået bearbejdet. Kommer jeg mon til at synes, det er for overvældende at være 5 mennesker i lejligheden en uge i streg? Hvad hvis jeg bliver irriteret? Eller ked af det? Hvad hvis børnene ikke vil den ordning alligevel? Hvad hvis det kun er den ene, der vil?

Sådanne tanker flyver igennem mit hovede de her dage

Jeg kan ikke komme udenom, at jeg er lidt for god til at overtænke en situation og tage sorgerne lidt på forskud, men jeg har det bedst med at forberede mig selv så godt som overhovedet muligt mentalt. Så bilder jeg mig selv ind, at det hele bliver lidt nemmere til den tid.