Der er børn HELE ferien

Jeg har stadig dårlige dage

Selvom det er blevet betydeligt nemmere og dejligere med tiden at være bonusmor, har jeg stadig dage, hvor jeg synes, det kan være svært. Dage hvor jeg bliver jaloux eller ked af min kærestes fortid, som jeg ikke er en del af. På de dage er det vigtigt for mig at fokusere på alt det gode, selvom det kan være svært at vende de tanker til noget positivt. Som regel er det bedst for mig, hvis jeg starter med at få snakket ud om mine følelser – allerede dér får jeg det bedre. Og derefter tænker jeg på alle de gode oplevelser, jeg har med børnene, hvor langt jeg er nået, og så siger jeg et stort og rungende PYT! Pyt er virkelig et genialt koncept at gå efter, når først man har lært det. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg har lært at sige pyt til de ting, der kan gøre mig ked af det, men som jeg ikke kan ændre.

Det med, at ens kæreste har fået børn med en anden kvinde, er aldrig en rar tanke, og jeg bilder mig selv ind, at jeg ikke er den eneste, der kan blive lidt ked ved tanken. Lidt ligesom ved et break-up, synes jeg dog, der er vigtigt ikke at dyrke sorgen, for inden man ser sig om, er man mere ked af det hele, end man startede med at være. Jeg tillader derfor aldrig mig selv at tænke videre over det. Og som en vigtig kvinde i mit liv altid siger “Naja, havde du virkelig forventet at finde en mand på 36 uden erfaringer?”

Jeg tror (og håber), at os kvinder, der finder ham, vi skal tilbringe vores liv og få en familie med, men hvor han allerede har prøvet det før, har brug for at føle sig unik. Jeg har i hvert fald haft brug for, at min graviditet og fødslen af vores søn har været unik og vigtig for min kæreste, selvom han havde prøvet det før. Jeg har indset nu, at alle graviditeter og fødsler er unikke og smukke, og ingen kan sammenlignes. Og man kan da ikke komme uden om, at det er rimelig specielt at få et barn med den, man elsker allerhøjst. Det har i hvert fald taget vores forhold op på et helt nyt niveau fyldt med endnu mere kærlighed ❤️

img_0317

Mit hjerte smelter, når jeg ser dem sammen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Der er børn HELE ferien