Det første møde

Det er jo ikke mine børn?

image

Et godt råd jeg kan give, som jeg har lært fra erfaring er, at man aldrig skal trække “det er dine børn”-kortet. Det er nemlig skide nemt, når man synes, at farmand skal komme mere på banen, eller hvis man kan få følelsen af, at det er pisse unfair, at JEG skal smøre madpakker, når det i virkeligheden jo ikke er mine børn. Ja, det er måske strengt at sige, men den følelse har jeg oplevet, og det har været uden for min kontrol. Men jeg har virkelig erfaret, at det ikke er noget, man skal reagere på ved brug af dét argument “det er jo DINE børn”. Accepter, at du kan føle og tænke sådan, og at der bestemt ikke er noget forkert i det, og du er hverken et dårligt eller ondt menneske. Det betyder heller ikke, at man ikke holder af børnene, fordi man har de tanker. Personligt har jeg erfaret, at det i de allerfleste tilfælde er en vandrende tanke – lige så hurtigt som den kommer, lige så hurtigt forsvinder den. BYD den velkommen, accepter at du føler sådan og giv derefter følelsen et kæmpe los i røven, for du kan ikke ændre at din kæreste har børn, som ikke også er dine! Lad være med at bruge krudt, energi og godt humør på noget du ikke kan ændre. Vent med madpakkerne til du orker det og ellers bed din kæreste om at smøre dem. Jeg tror på, at alle vil føle sig mest tilpas, hvis i arbejder som et team fremfor at stille det op mod hinanden. Man skal vælge, om man vil fungere som en “bofællesskabs-familie” , hvor du klarer dit og jeg klarer mit , eller om man vil være en familie i fællesskab, som enhver anden familie, hvor far og (bonus)mor har lige meget indflydelse på ALLE børnene. Den sidste er det, vi har valgt at leve ud fra. Det er min overbevisning, at det skaber tættere bånd og gladere børn på sigt. Det skal dog siges, at hvis andre får det til at fungere på andre måder, så er det lige så rigtigt 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det første møde