Jeg har været stille

… Og det er der en meget god grund til! I tirsdags fødte jeg vores perfekte dreng. Jeg skulle have været sat i gang onsdag morgen, men mandag aften mærkede jeg de første veer, og tidligt tirsdag morgen gik min krop i gang af sig selv. 10 timer senere var han ude! Det var både det mest forfærdelige, jeg har oplevet men også det smukkeste og mest fantastiske. En totalt ude-af-kroppen-oplevelse. Og hold KÆFT hvor føler jeg mig sej! Lige nu går tiden med at nyde vores lille baby og lære ham at kende. Jeg er bestemt ikke færdig med at blogge, men jeg kommer nok til at være lidt stille det næste stykke tid. Håber stadig, i vil følge med ❤️

Ps. Børnene mødte ham dagen efter fødslen, og det var så stort og rørende et øjeblik, som jeg gerne vil fortælle mere om.

Pps. Hold kæft hvor er vi kvinder seje, wuhu!