Et tabubelagt emne

Min rejse startede for 2 år tilbage. D. 26 april 2014 mødte jeg manden, jeg skulle gå hen og dele resten af mit liv med. Allerede samme aften fik han fortalt, at han havde 2 børn… OG en ekskone. Yikes, 20-årige mig vidste slet ikke, hvordan jeg skulle reagere. Den ene dag tog hurtigt den anden, og inden jeg vidste af det, var vi smaskforelsket i hinanden, og jeg blev hurtigt præsenteret for børnene. Det var legende let i starten. Børnene synes, det var vældig sjovt at få en ny legekammerat, og jeg har altid være glad for børn, så min tanke var: Hvor svært kan det være? Sandheden er, at det ikke er til at sige, hvad man går ind til, før man står midt i det hele. Jeg var blevet drønforelsket, og det var i hvert fald ikke noget, jeg havde tænkt mig at smide på gulvet pga. to børn, og siden den beslutning blev truffet, har jeg søgt i én retning, og det er, at få det her forhold til at fungere med HELE pakken. Det har været svært! Som tiden gik og jeg fik tilbragt mere og mere tid med børnene, jo sværere blev det. Jeg havde så mange negative tanker og skyldfølelser, og jeg var flov over at sige det højt. Det er et mega tabubelagt emne at snakke negativt om noget, der omhandler børn, for det er jo for guds skyld bare børn! Men sandheden er, at jeg nok ikke er den eneste, der har kæmpet med negative tanker og udfordringer, og derfor vil jeg gøre mit bedste for at komme dem til livs. Min kæreste er manden i mit liv, og derfor har mit mål hele tiden været at overvinde mine udfordringer, så vi kunne blive sammen. Jeg er nået langt på min rejse, og pigen fra 2 år siden kan ikke sammenlignes med hende i dag. Min hensigt med bloggen er at fortælle ud om personlige oplevelser, og hvad jeg har gjort for at løse mine udfordringer. Jeg har altid følt mig så alene med mine tanker, så hvis du sidder derude lige nu og kan relatere, så skal du vide, at du ikke er alene om at synes, at det kan være svært. Jeg glæder mig til at dele denne del af mit liv med jer, og jeg håber, i vil læse med 😉

… Det skal lige siges, at mine bonusunger er en stor og vigtig del af mit liv, som jeg aldrig ville være foruden den dag i dag, men jeg er overbevist om, at det for de fleste tager tid at nå dertil.